I dag har vi været til pressemøde med Sverige og Israel. Eric gjorde en god figur, var i godt humør og lovede os, at han selv smadrer glasset, hvis teknikken svigter.
I skrivende stund venter vi på at Dana International gør sin entre og jeg har store forventninger. Første spørgsmål var om prøven gik godt, og Diva-svaret lød: "It was a nice reversal - I liked myself".
Dana har fået designet en kjole som er nem at optræde i og hun har lagt særligt vægt på, at man ikke kan falde i den - I husker nok det berømte styrt ved trofæoverrækkelsen 1999. Dana afviser at være en Diva – og hun viser os, at hun har glemt at putte neglelak på den ene hånd her til morgen. Dagens fashion advice er i øvrigt at bruge rigeligt makeup og kun blive betragtet på afstand. Tak til Dana for et hylende morsomt pressemøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar