søndag den 8. maj 2011

En del af en fodboldfest (Søndag d. 8. maj)

De gode borgere i Düsseldorf har en hel del at se til for tiden. Ikke nok med at byen er blevet invaderet af det internationale Eurovisionscirkus, i dag har de også lige afviklet et marathonløb samt en fodboldkamp med byens hold Fortuna Düsseldorf. Tyskerne går så meget op i fodbold, at de har bygget et kæmpe midlertidigt stadion, nu når holdets sædvanlige hjemmebane Esprit Arena er overtaget at grand prix'et. I morges, da vi var på vej til arenaen, kunne man virkelig mærke, at der var fodboldstemning i byen, og det er meget imponerende, når man tager i betragtning af Fortuna spiller i anden Bundesliga. Det midlertidige stadion ligger lige ved siden af det normale stadion, så i dag har vi spist frokost til lyden af fodboldslagsange. Man må sige, at der er to meget forskellige fankulturer der på den måde mødes her i Düsseldorf, men jeg synes, nu det var ganske fornøjeligt.


Fodboldtilskuere på vej ind på det midlertidige stadion.

Og så tilbage til grand prix'et! Danmarks sidste prøve gik rigtigt rigtigt godt, selv om vi nu må nøjes med en enkelt ballon. Der blev prøvet en del forskellige ting af under prøven, og Tim har været ude på nogle lange løbeture mellem hovedscenen og catwalken. Jeg er meget imponeret over, at han slet ikke bliver forpustet af den præstation og af hans helt ubesværede sang efter løbeturen.Gad vide hvilket træningsprogram han følger - måske jeg skulle spørge ham om det på pressemødet, som vi sidder og venter på nu.

På pressemødet fik vi i øvrigt New Tomorrow i en tysk version! Her er min optagelse:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar